Workstation
Workstation
Foto: Olivia Ingemann van Rooij
Olivia & Einstein
Olivia & Einstein
Foto: Olivia Ingemann van Rooij
Work in progress
Work in progress
Foto: Olivia Ingemann van Rooij
Selfie
Selfie
Foto: Olivia Ingemann van Rooij

Om virksomheden


van Rooij Design Studio er en lille, privat tegnestue som tilbyder grafisk identitet og kommunikationsdesign, til private og virksomheder.


Har du behov for en total integrering i firmaets housestyle, af bla. brevpapir, visitkort, grafik til hjemmesider, sociale medier, videopromovering, annoncering, merchandise, og lignende opgaver, er du meget velkommen til at indhente et tilbud hos mig.


Hele arbejdsprocessen i tegnestuen kan opsummeres i tre enkelte punkter, som gør det nemt for dig som kunde at navigere i hele arbejdsprocessen, fra start til slut. 


I en tid hvor meget af vores liv foregår visuelt og online, på vores tablet, telefon eller computer, er det utroligt vigtigt at man som virksomhed har en genkendelig visuel identitet, der skiller sig ud fra mængden.


Målgruppen er altid bekvemt tilgængelig på alle timer af døgnet, året rundt, hvilket betyder at man som virksomhed har brug for at forny sig selv og sin eksistens for at holde sig relevant, og pirre kundegruppens nysgerrighed og interesse for dit brand. 


Det er her professionalismen fra van Rooij Design Studio kommer ind i billedet, så du ikke nødvendigvis behøver at holde styr på den kæmpe opgave det er at varetage din virksomheds visuelle identitet, hverken online eller i tryk. 


Sammen kan vi skabe det image du ønsker for din virksomhed.

Relevant grafisk anciennitet


Marts 2021 - nu

Grafisk- og Kommunikations Designer hos van Rooij Design Studio

Egen selvstændig virksomhed


December 2020 - nu

Illustrator og Grafisk Designer hos Poivre

Egen selvstændig virksomhed - under opsætning


juni 2017 - juli 2021

Grafisk Designer hos STU ROSA

Kontrakt


august 2017 - juli 2021

Grafisk Designer hos Odense Indramning

Kontrakt






Om mig


Jeg er autodidakt Grafisk Designer, som har mange års erfaring med grafiske teknikker og læring, gennem min opvækst i en tegnestue.


Allerede i en alder af 2 år, blev jeg grafisk indoktrineret, da jeg blev plantet foran en af min fars mange Mac computere, og foldede mig kunstnerisk ud i KidPix.


Dette førte til at jeg senere hen, som 7 årig, brugte Photoshop og en Wacom tegneplade for at lave grafiske illustrationer til upload på diverse online spilplatformer.


Fra starten af var jeg hooked, og mit hjerte har igen og igen trukket mig i den grafiske retning, hvilket resulterede i at jeg søgte ind på Designskolen i Kolding, for at følge i min fars grafiske fodspor. 


Jeg blev vurderet på mine grafiske og kreative evner, og kom igennem optagelsesforløbet, men endte på ventelisten som nr. 23, til 22 studiepladser. 


Det kunne jeg ikke vente på, og derfor kastede jeg mig over andre grafiske muligheder, som i dag har ført til at jeg står med mit eget Design Studio. 


Min tilgang til opgaverne er både idérig, opfindsom og kreativ, og jeg lægger stor vægt på en sans for detaljer.

Det meste af min erhvervserfaring har jeg udviklet gennem 4 års simultant arbejde for to meget forskellige virksomheder som Grafisk Designer, AD'er, SoMe manager og Copywriter samt kreativ underviser for sårbare unge i alderen 16-25.


Mine opgaver bestod blandt andet i at varetaget begge virksomheders visuelle og grafiske identitet på nettet såvel som på tryk og i print.


Jeg producerede reklamefilm, annoncer og billedmateriale til sociale medier samt udviklede konkurrence- og nyhedsbrevs-materiale, og producerede brochure ved at udvikle tekster, billedmateriale, QR-koder og grafiske illustrationer til opgaverne.


Før mit arbejde som grafiker, boede og arbejdede jeg på en kvægfarm i Norge, hvor min primære opgave var at træne og genoptræne heste der f.eks. havde været vanrøgtet, eller udviste problematisk adfærd. Derudover hjalp jeg til med den daglige gøren og laden på gården ved at hjælpe med at passe kvæg, får, høns, lama, og hunde. 


Alle disse erfaringer er med i det arbejde jeg laver i min tegnestue, og de har styrket mig i min evne til at tænke uden for boksen, og levere et færdig produkt som lever op til kundens forventninger, og som de kan være stolte af.